En fans oplevelser - Sara bliver fan

I en lille by i Danmark. Sidder der en 15 årrig pige og skråler på sit værelse. ” 'Tschuldigung - Du stehst im weg und wie müssen hier vorbei. Wir sind jung und nicht mehr jugendfrei. Tut mir leid ich weiß wir sollen nicht. Doch wir fangen schon mal zu leben an. Wir sind jung und nicht mehr jugendfrei. Eure rechnung ist mit uns nicht aufgegangen. Wir fangen schon mal zu leben an!” Der sidder hun så og skråler lige fra hun kommer hjem fra skole, til sent på natten når hun skal i seng. Pigen hedder Sara, og elsker et bestemt band. Måske har i gættet det? Ja, TOKIO HOTEL. Hun har været fan, lige siden hun i Boogie, et dansk musik tv program, så og hørte musikvideoen Rette mich. Hun var ikke ret gammel. Men husker tydeligt hvad hun tænkte. ”Wauw!” Se, lige det hår! Og hvordan gjorde han det med at læne sig tilbage?” Min lillesøster og jeg har fået mange blå mærker ved at se den musikvideo. (Som sagt, var vi IKKE RET GAMLE!:p) Sangen var også god. En rigtig ørehænger! Og band navnet, det var da også ret sejt. Siden hun ikke havde andet af lave, blev det hverdag at se Boogie og glæde sig til den fantastiske sang og video der lå nummer et. Ja og snart kunne hun da også hele teksten. Selvom hun slet ikke kendte det tyske sprog.
Imens skrev Tokio Hotel nye sange, som straks lå nummer et på hitlisterne. ”Der letze tag” blev hurtigt hendes yndlings. Og sådan blev det ved. Hun var ikke kæmpe fan, men Tokio Hotel, var alligevel et af de bands der blev nævnt hvis hun skulle fortælle nogle gode bands..
Men så skete der noget: ”Runnin´ through the monsoon, beyond the world, to the end of time, where the rain won’t hurt , fighting the storm, into the blue, and when I lose myself, i’ll think of you, together we’ll be running somewhere new, through the monsoon, just me and you” Perfekt sang! Så hun købte musik videoen og sangen til sin mobil. Og det var sangen der gjorde Sara VIILD med TH:D
Tokio Hotel skrev flere hits, og Saras interesse for dem blev lidt størrer.
Men så blev alt anderledes… Mit liv forandrede sig meget.. (og tilgiv mig) men så blev Tokio Hotel ligesom glemt. Jeg hørte ikke noget nyt fra jer. I var bare forsvundet. Var i gået fra hinanden? Så jeg hørte slet ikke Tokio Hotel længere..
Det var d. 26. September. Jeg var henne hos en af mine veninder. Vi så Boogie. Så begyndte de at snakke om en ny single fra Tokio Hotel. (Mig: "Hm.. Tokio hotel? Var det ikke ham med det sjove hår og en eller anden Monsoon?") De havde arbejdet med den i et år. Skrevet ny sange. Også satte den i gang. Det var som om et lys blev tændt i mig. Jeg havde lyst til at skrige, det var fantastisk. Da jeg kom hjem, fandt jeg hurtigt sangen på Youtube. Og den var amazing! - tror jeg hørte den uafbrudt 30 gange! Jeg opdagede også at de snart var ude med et helt nyt album, (hvor var det bare en perfekt tid at blive mega fan på!:D)
Jeg kunne ikke høre de nye sange før d. 5. Hvor de udkom i Danmark. Så jeg hørte de gamle. Og det var bare alle minderne der kom tilbage. - Skønt! Også har i nok regnet resten ud? Høre musik til langt ud på natten. Faktisk burde jeg være sur på TH. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig i skolen, og jeg var meget træt, fordi jeg var så længe oppe. Jeg tegnede hele tiden TH logoet på bordene og i bøgerne. Og det er forfærdeligt i tysk timerne. Hver gang jeg hører et ord, som er med i deres sange sidder jeg og skråler sangen. Jeg kan slet ikke til at holde op! xD
I dag, et halvt år senere , er jeg ikke så über TH fixeret som den første måned af min tid som rigtig TH fan. Meen, jeg er da stadig vildt craazy med dem, - og vil forhåbentlig altid være det! Ja . .også blev jeg bare endnu mere fan, efter 1. marts!:D – i ka nok gætte hvorfor;)
Det var min historie, om hvordan jeg blev fan:D
-Sara<3

Saras 1. marts!:D

1. marts, FÛR IMMER JETZT!:D
Alt blev godt igen! Efter 2 dages gråd og spænding kom Diana hjem fra Paris og var frisk til en tur til KB!:D Blev SÅ glad at jeg fældede en tåre!:D (Den franske lufthavn strejkede, så det var ikke sikkert Diana kunne nå at være hjemme inden vores tog kørte. Men heldigvis nåede hun lige at komme hjem, ja faktisk 3 timer før vi skulle med toget!)
Også gik turen af sted til KB, til min allerførste TOKIO HOTEL KONCERT!!!:D
Diana og jeg ankom kl. 6 - OM MORGENEN den 1. marts:D Vi fulgtes med nogle svenskere og brugte næsten en halv time til at finde forum:p (Ingen af os kendte Kb!!) Vi slog lejr og varmede os med vores soveposer:D Jeg snakkede med en del andre fans og det var meget hyggeligt -Men koldt! (Hvorfor holder de ikke tour om sommeren!!!) Jeg snakkede med en del udenlandske fans (er sikker på at jeg snakkede mere engelsk end dansk!:p) Diana og jeg brugte også en del tid på at studere tourbusserne:p (heh.. og underholde en vagt fordi han kedede sig:p!)
Selve dagen, føltes både keedelig, hyggelig og meega sjov! Det sidste der skete for mig inden koncerten, var totál kaosset i køen da vi skulle ind! Hold nu biipp hvor folk kan skubbe og masse! Seriøst på et tidspunkt stod jeg halvt vandret pga.. jeg blev skubbet så meget! Det var virkelig forfærdeligt!! Nårhh.. ja så var der også da vi skulle ind til garderoben med vores kufferter.. Vi fik at vide at vi skulle tage alt vores mad op af kufferterne, også gik min veninde og jeg i total panik! For vores kufferter var fyldte af mad! Så vi endte med at stille dem i forhallen og håbe på at de stadig var der når vi kom tilbage, for vi (Okey mest mig) VILLE have en plads oppe foran!!! (Heldigvis var kufferterne der, da vi kom tilbage:D)
Selve koncerten var fantastisk!!:D Kan stadig ikke fatte at jeg har set TH og Bill i virkeligheden!!! Det føltes som en fantastisk drøm!!:D Musikken var fantastisk og stemningen! - Omg! total for viild:D (-Men helt ærligt!, svenskere er total syge i hovedet! Man skulle tro det var sumobrydning man var til, - IKKE en koncert! De hoppede ind i mig og boksede deres albuer ind mig! - Heh,.. men heldigvis fik mig og en anden pige jeg ikke kendte, NOK! Vi skubbede dem væk også slap vi for dem:p.. Men så begyndte de bare at irrettere dem bagved os! Heldigvis var der ingen der kom op at slås! Og jeg kunne koncentrere mig om den overdådige koncert:D) Jeg fik både øjenkontakt med Tom, Georg, Gustav og Biiill:D OG fik deres vand ud over mig!!
Da koncerten var ovre købte jeg en TH t-shirt som et evigt minde på denne dag! -Fik ikke den jeg ville have for de havde ikke flere i min størelse af humanoid city tour t-shirtsne!, men den anden er også meget sej.
Idag kan jeg stadig ikke fatte at JEG har været til TOKIO HOTEL koncert! Det hele føles som en fantastisk drøm!
-Det var min 1. marts:D


1000 tak til Sara for at have delt sin historie med os ^^ Hvis du også vil dele DIN historie så send den til henriette.andreasen@jubii.dk og skriv TH fan i emnefeltet :)